Indtag de norske og svenske markeder

Ønsker du en Go2Market strategi for Norge og Sverige?
Står din virksomhed på tærsklen til at ville erobre det norske og svenske marked og skal beslutte, hvor I starter? Ønsker du at få et overblik over markederne, deres ligheder og forskelle? Så er denne workshop yderst relevant at deltage i, og det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.
Er du allerede på det norske eller svenske marked?
Har du allerede erfaring med markederne, men ønsker at justere eller finpudse din strategi, kan du også få opdateret viden og skræddersyet rådgivning til din indsats på markederne.
Skræddersyet rådgivning med din branche som udgangspunkt.
Programmet vil gennemføres med udgangspunkt i de deltagende virksomheders konkrete situation og brancher, hvor trusler, muligheder, konkurrenter, særpræg m.m. vil blive inddraget som eksempler i løbet af workshoppen. På workshoppen veksles der mellem faglige indlæg og praktiske øvelser, hvor de deltagende virksomheder bidrager aktivt.
Det er helt gratis at deltage, du investerer kun din tid og entusiasme. Det er muligt at deltage med op til 2 deltagere pr. virksomhed.
Workshoppen afholdes tirsdag den 21. maj hos Erhvervshus Nordjylland, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg.
Ved deltagelse i workshoppen får du:
Indsigt i de svenske og norske markeder
Oplæg fra eksperter der kender markederne indefra
Karakteristika af din branche/niche
Nye vinkler på eksporten
Konkrete forslag til at komme i gang/komme videre
Program for dagen
08:30: Registrering, morgenmad og kaffe
09:00: Præsentation foredragsholdere, samt kort virksomhedsintroduktion fra deltagerne.
10:00: Norge og nordmænd
10:45: Pause
11:00: Sverige og det svenske marked
11:45: Sammenfatning af forskelle og ligheder mellem Norge og Sverige
12:00: Frokost & netværk
12:30: Kulturel intelligens, hvad er det og hvordan bruger du den?
13:30: Go-to-market strategi, hvad skal den indeholde?
14:00: Hvor kan du få støtte og sparring?
14:30: Pause
14:45: Den grønne omstilling, hvordan kan den styrke din eksport?
15:45: Next step; sådan kommer du videre med eksporten til Norge og/eller Sverige
16:00: Slut